Coronaen har betydet, at mange nye samarbejdsformer har vundet indpas i vores hverdag. Mange arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner er blevet fortrolige med online møder. Der er ikke nogen tvivl om, at den fortrolighed, der er blevet skabt med de forskellige teknologier under coronaen, er kommet for at blive og ikke mindst blive videreudviklet. Men er der så forskel på hvilke mødeformer, der egner sig bedst til online kontra fysiske møder? Det er vigtigt, at man vælger en metode, der understøtter formålet med mødet. Variation i metoderne kan være med til at skærpe mødedeltagernes energi.